Optakt: Returkamp mod RB Leipzig i Europa League 1/8-dels finalen
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Optakt: Returkamp mod RB Leipzig i Europa League 1/8-dels finalen

Zenit skal forsøge at vende et 2-1 nederlag fra sidste uges kamp i Leipzig, hvis de vil videre i Europa League-turneringen.

En kamp uden alt for mange chancer endte med en tysk sejr på 2-1 i det første af to opgør mellem RB Leipzig og Zenit. Returkampen i Skt. Petersborg står for døren, og det bliver uden tvivl en dramatisk kamp.

Både RB Leipzig og Zenit spillede 0-0 på udebane i den hjemlige liga i weekenden. Leipzig spillede 0-0 ude mod Stuttgart, mens Zenit spillede 0-0 mod Rostov. Derudover blev Emanuel Mammana skadet for Zenit, og han misser de næste 6-9 måneder med en korsbåndskade. Andrei Lunev og Daler Kuzyaev blev også skadet. Lunev er blevet klar til kampen mod Leipzig, mens Kuzyaev er tvivlsom.

Kampen bliver spillet på Stadion Skt. Petersborg, og der er forventet omkring 43.000 tilskuere. Billetter til kampen kan købes her.

Kampen bliver sendt live på 6'eren. Der er optakt fra kl. 18:00, og kampstart er kl 19:00 dansk tid.

Vend tilbage til listen