Sen åbningssejr på det nye stadion
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Sen åbningssejr på det nye stadion

Lige så tam første halvleg var, ligeså begivenhedsrig var anden halvleg, der indeholdte tre røde kort, to scoringer og en åbningssejr til hjemmeholdet på Stadion Skt. Petersborg.

En flot ”back to the future” tifo satte tingene i gang i vores nye hjem. Lidt over 20.000 mennesker (udsolgt, da kun 1/3 af stadion var åbent for fans) var med til at indvie den nye arena på Krestovsky øen.

Første halvleg var utrolig tam, og det var som om spillerne skulle bruge tid på at finde sig til rette i deres nye hjem. Begge hold havde et par småchancer.

Men straks i anden halvleg kom der underholdning. Efter fem minutters spil lavede Yusupov en forfærdelig aflevering tilbage i banen, som en Ural-angriber opsnappede, og skød på stolpen.

Minuttet efter lavede Dzyuba en fremragende hælaflevering der sendte Danny alene igennem med Zabolotnyy, men portugiseren ramte slet ikke bolden ordentligt.

Efter en times spil kogte tingene helt over inde på banen. Bicfalvi tacklede hårdt, med knopperne først, på bolden og Igor Smolnikov. Det gav rumænerne sin anden advarsel, helt korrekt, og dermed en udvisning. Det var Roman Pavlyuchenko, den tidligere Tottenham angriber mildt sagt uenig i, og efter at have svinet dommeren til, og opført sig meget truende, blev også han smidt tidligt i bad.

Zenit var dermed to mand i overtal den sidste halve time. Efter et hav af chancer til Sine-Belo-Golubiye lykkedes det først i det 86. min at nedbryde den orange mur. Et frispark smidt ind af Domenico Criscito fra højre, dykkede Branislav Ivanović frygtløst ind i, og via stolpen røg den i kassen. Ummidelbart efter scoringen, var der tumult mellem Artem Dzyuba og Roman Emelyanov. Det gav et gult kort til dem begge, men da Emelyanov havde et i forvejen, betød det et lidt tidligere bad til ham. Ural med otte mand de sidte fire minutter plus tillæg.

Og i det 93. min, da Ural smed alle deres otte mand med frem, clearede Smolnikov bolden lige ud til Giuliano, der sammen med Yohan Mollo og Artem Dzyuba løb ned mod Zabolotnyy, tre mod en. Giuliano lagde den uselvisk ud til franske Mollo, der scorede karrierens letteste mål. 2-0 scoringen var afslutningen på en blandet åbning på det nye stadion. Spillet flød bestemt ikke som det skulle, men sejren kom i hus, og det er det vigtigste.

Næste opgave for Sine-Belo-Golubiye er på onsdag kl. 18:00 på udebane imod Orenburg. Criscito og Dzyuba er ude med karantæne.

Vend tilbage til listen

Array