Optakt: Nu bliver det alvor i Europa League
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Optakt: Nu bliver det alvor i Europa League

I morgen aften skal Zenit spille den første af to sekstendedelsfinaler mod Anderlecht fra Bruxelles, og for Zenit er det den første betydningsfulde kamp i 2017.

Zenit har været i vinterhi siden 3-2 nederlaget til AZ Alkmaar den 8. december sidste år. Efter tre træningslejre i først Dubai, så Spanien og senest hos det Belgiske landsholds træningsfaciliteter i Tubize, er det nu igen alvor for Skt. Petersborg-holdet. Den første sekstendedelsfinale mod Anderlecht spilles i morgen aften på Constant Vanden Stock Stadion i Bruxelles, og præcis en uge senere er der returkamp på Petrovsky Stadion i Skt. Petersborg. For Zenit vil morgendagens kamp give et peg om hvor de står henne efter den lange vinterpause der sidste år spændte ben for et ellers suverænt Zenit-hold i Champions League.

Samme situation står vi med i år, Zenit fejede alt modstand væk i Europa League gruppespillet, hvor det blev til fem ud af seks sejre. Det ene nederlag kom som bekendt i Alkmaar da alt det formelle var på plads på sidste spilledag. Anderlecht smed på mirakuløs vis deres førsteplads i en gruppe bestående af dem, Saint-Etienne, Mainz og Qabala på sidste spillerunde. Efter 31 minutter var traditionsholdet fra Belgiens hovedstad foran med 2-0 mod Saint Etienne på hjemmebane, efter mål af de to rumænere Alexandru Chipciu og Nicolae Stanciu. Men i anden halvleg kollapsede Anderlecht helt utroligt, og franskmændene vandt 3-2. Det betød at de to hold byttede plads i tabellen, og at Anderlecht sluttede 2’er.

Dog viste Anderlecht utrolig styrke i 4. spillerunde da de vandt 6-1 hjemme over Mainz fra Tyskland. Hjemme mod aserbaijanske Qabala blev det til en 3-1 sejr. På udebane er Anderlecht ubesejret i årets Europa League, en sejr ude over Qabala og to uafgjorte i Frankrig og Tyskland var nok til at sende dem videre som 2’er, to point foran Mainz. Det er dog imponerende at notere at Anderlecht er ubesejret i alle turneringer siden kollapset mod Saint Etienne 9. december. Siden da er de gået ni kampe i streg uden nederlag.

Zenit er klare favoritter til at gå videre over to kampe, men det første opgør i Bruxelles i morgen aften er en åben affære. Diverse bookmakere giver i gennemsnit odds 2.60 for en russisk udesejr.

Kampen bliver vist live på Dplay Danmark.

Vend tilbage til listen

Array