
Mandag aften skal Zenit i aktion igen efter midtugens Europa League sejr i Irland. Oprykkerne FC Orenburg gæster Petrovsky Stadion for første gang nogensinde.
Info om kampen
Kamp: FC Zenit v FC Orenburg, Russian Premier League 11. spillerunde
Dommer: Aleksei Nikolaev
Kampstart: Den 24. oktober kl. 18:30 dansk tid
Billetter: tickets.fc-zenit.ru
Hvor vises kampen?: Match TV og Nash Futbol (streaming: matchtv.ru)
Liveupdatering (engelsk): @fczenit_en på Twitter
Liga-form
Zenit: V-V-U-V-V
Orenburg: V-T-T-T-U
Seneste fem indbyrdes opgør:
Zenit og Orenburg har aldrig tidligere mødt hinanden.
Yderligere
I sidste sæson hed FC Orenburg faktisk FC Gazovik Orenburg. Navnet ”Gazovik” var associeret med klubbens ejer og hovedsponsor Gazprom (igennem datterselskabet Gazprom Dobycha Orenburg). Men da det blev en kendsgerning at Gazovik Orenburg rykkede op i landets bedste række, blev det også en kendsgerning at to klubber i samme række for første gang nogensinde var ejet af det samme selskab eller den samme person, nemlig Gazprom. Den anden klub der var tale om var selvfølgelig FC Zenit Skt. Petersborg. Og da to klubber i samme række ikke må associeres med samme brand, blev Gazovik Orenburg tvunget til at skifte navn til FC Orenburg.
Stjernestøv
Der er ikke meget stjernestøv over FC Orenburg. Men det kan oplyses at det er den klub i den bedste russiske fodboldrække som geografisk set ligger tættest på grænsen til Kasakhstan. I fugleflugt er der 84 kilometer, og via. transport på land er der 95 kilometer.
Da Zenit-2 mødte FC Orenburg i FNL i sidste sæson på udebane.