
I morgen er der rivalopgør på Petrovsky Stadion. Spartak Moskva kommer på besøg til et rivalopgør mellem to klubber der er i usædvanlig god form på samme tid.
Info om kampen
Kamp: Zenit v Spartak Moskva, Russian Premier League 9. spillerunde
Dommer: Sergey Ivanov
Kampstart: Den 2. oktober kl. 15:30 dansk tid
Billetter: tickets.fc-zenit.ru
Hvor vises kampen?: Match TV og Nash Futbol (streaming: matchtv.ru)
Liveupdatering (engelsk): @fczenit_en på Twitter
Liga-form
Zenit: U-V-V-V-U
Spartak Moskva: T-V-V-V-V
Seneste fem indbyrdes opgør:
16.04.2016 (Liga) Zenit 5-2 Spartak Moskva
26.09.2015 (Liga) Spartak Moskva 2-2 Zenit
02.05.2015 (Liga) Spartak Moskva 1-1 Zenit
27.09.2014 (Liga) Zenit 0-0 Spartak Moskva
10.11.2013 (Liga) Spartak Moskva 4-2 Zenit
Yderligere
Spartak Moskva er Zenits absolutte største rival. Det er derbyet mellem Ruslands to største byer. Siden de to klubbers seneste opgør tilbage i april, har begge mandskaber fået ny cheftræner. Mircea Lucescu har overtaget roret i Zenit Skt. Petersborg fra Andre Villas-Boas, imens Massimo Carrera har taget over efter Dmitri Alenichev hos gæsterne fra Moskva. Opgøret tilbage i april-måned sluttede i øvrigt med en 5-2 sejr til Zenit på Petrovsky Stadion.
Stjernestøv
Danske fodboldfans kan måske huske dengang Michael Laudrup var træner i Spartak Moskva. Laudrup nåede 9 måneder som cheftræner for Zenits rivaler, og blev fyret efter et 0-3 pokalexit til Dinamo Moskva. Laudrup nåede to kampe mod Zenit som Spartak-træner. Et nederlag og et uafgjort resultat blev det til.
