Zenit maltrakterede AZ Alkmaar i Europa League
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Zenit maltrakterede AZ Alkmaar i Europa League

Zenits dominans var altoverskyggende i aftenens sene Europa League kamp på Petrovsky Stadion. AZ Alkmaar blev sendt hjem med en 5-0 lussing.

Zenit, som fører Europa League Gruppe D ret komfortabelt, har nu scoret 9 mål I deres første 2 grusppespilskampe. Hertil aften gik det udover AZ Alkmaar.

Zenit kom foran efter godt og vel 25 minutters spil da Criscito brød igennem på venstrekanten, og lagde en flad bold ind i feltet. Her lavede Giuliano en flot step-over finte, som gav Kokorin alt den tid han skulle bruge til stensikkert at udplacere Sergio Rochet i det hollandske mål.

Det resultat holdt til pausen, men i anden halvleg satte hjemmeholdet turboen på. Anden halvleg var bare et par minutter gammel da Zenit fordoblede føringen. På kanten af feltet spillede Róbert Mak flot kombinationsspil med Dzyuba, der endte med at sende en afslutning afsted på Rochet der kun kunne halvklare. Giuliano var kvik over returen, som han bankede i nettet uden problemer.

Efter en lille times spil blev det så til 3-0. Kokorin fik sit andet mål da et fremragende skruet indlæg fra Giuliano fandt Kokorin ved den fjerne stolpe. Kokorin satte bare en inderside på.

Og bare en håndfuld minutter senere fik Zenit muligheden for at gøre det til 4-0 da Igor Smolnikov blev nedlagt lige akkurat inde i feltet af Stijn Wuytens. På straffesparket fik Domenico Criscito nettet til at blafre, da han bankede kuglen i nettet.

I det 71.minut, bare et par minutter efter sin indskiftning, blev Luka Djordjevic slemt skadet, og måtte udgå på en båre. Zenit havde brugt alle deres udskiftninger, og skulle spille den resterende del af kampen en mand i undertal. Vi ønsker Luka Djordjevic en hurtig tilbagevenden fra sin skade!

Indskiftede Oleg Shatov satte det sidste søm i kisten med omkring 10 minutter tilbage af opgøret. Et flot rate på kanten af feltet fra venstre ind mod midten blev afsluttet med en fremragende afslutning i det korte hjørne.

Mere skete der ikke, og Zenits næste opgør i Europa League er den. 20 oktober på udebane mod Dundalk FC der i øjeblikket ligger nr. 2 i Gruppe D.

Men alle Zenit-øjne er rettet på weekendens rival-opgør mod Spartak Moskva på Petrovsky Stadium!

Vend tilbage til listen