Zenit leverer et fuldstændig sensationelt comeback mod Maccabi Tel-Aviv
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Zenit leverer et fuldstændig sensationelt comeback mod Maccabi Tel-Aviv

En kamp der sent vil blive glemt blandt Zenit fans verden over fandt sted her til aften i Israel. Zenit vendte 0-3 til 4-3 på 13 minutter mod Maccabi Tel-Aviv.

Et af de mest iøjnefaldende resultater i Zenits historie fandt sted i aften i Netanya, Israel. Zenit vendte et pinligt 0-3 nederlag til en magisk 4-3 sejr på kun 13 minutter.

Zenit var generelt meget passive i første halvleg, og manglede den fornødne energi og glød. I det 26. minut resulterede det i et mål til Maccabi. Et indlæg fra højre-kanten af Haris Medunjanin gik uberørt igennem feltet, og ind bag Lodygin i Zenit-målet. Dermed kom holdet fra Israel fortjent foran 1-0. Kort inde i anden halvleg bragte Islandske Kjartansson Maccabi på 2-0 efter et veltimet hovedstød inde i boksen. I den periode havde Maccabi fuld kontrol på kampen, og med 20 minutter igen fik de et frispark på kanten af feltet. Medunjanin garnede for anden gang i kampen, og dermed var Maccabi Tel-Aviv på vej til at udmyge gæsterne fra Rusland.

Men så ændrede kampens forløb sig 180 grader. Med omkring 13 minutter igen slog Witsel en klasse-aflevering lige ind til Giuliano, som lagde den videre ind til Kokorin, der prikkede bolden det sidste stykke over stregen. Bare 4 minutter senere opstod der en kontroversiel situation da Maccabi-spilleren Elazar Dasa fik to hurtige gule kort, og dermed et rødt. Det første for brok, det andet for benspænd. Det resulterede i et indirekte frispark inde i Maccabis felt, bare 6 meter fra målet. Giuliano lagde den af til Mauricio der køligt placerede bolden imellem de 11 Tel-Aviv spillere, og ind i nettet.

Bare minuttet efter kom 3-3 udligningen. Róbert Mak fik bolden på venstre-kanten, og lagde en flad bold ind mellem venner og fjender. Bolden havnede ved bagerste stolpe hvor Giuliano lagde den ind med en inderside. Zenit havde nu fuldent det vilde comeback. Det skulle dog blive endnu vildere….

I det 92. minut lagde Giuliano en fremragende bold lige ind i panden på indskiftede Luka Djordjevic, der bragede bolden ind bag Rajkovic i Maccabi-målet. Zenit havde gjort det umulige. På bare 13 minutter havde de scoret 4 mål, og vendt 0 point til 3 point. Giuliano lavede 3 assists og 1 mål i kampens sidste 13 minutter.

Mere skete der ikke, heldigvis, og Zenit kan nu flyve hjem med en usædvanlig god mavefornemmelse. Næste kamp for de azurblå er på mandag hvor de tager imod Rubin Kazan hjemme på Petrovsky Stadion. 

Vend tilbage til listen