Sikker hjemmesejr mod Benfica
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Sikker hjemmesejr mod Benfica

Det blev til en sikker 3-1 sejr over Benfica i 2. runde af Champions League gruppespillet hjemme på Gazprom Arena.

Artem Dzyuba bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter godt 20 minutters spil, da Ozdoev brød Benficas opspil på kanten af feltet, og serverede bolden for Dzyuba, der med største selvfølgelighed sparkede bolden i nettet.


I anden halvleg blev netop indskiftede Karavaev sendt alene igennem på højrekanten, han sendte bolden indover, som Ruben Dias endte med at ekspedere i eget mål, da han forsøgte at cleare bolden.

Få minutter senere lukkede Azmoun kampen, da Ozdoev tog et hurtigt frispark, og sendte Azmoun igennem, hvorefter iraneren sikkert driblede rundt om målmanden og sendte bolden i nettet.

Azmoun fik faktisk også bragt Zenit på 4-0, men var lige en tand offside, og målet blev derfor korrekt annuleret. Gæsterne fik pyntet på resultatet med fem minutter igen, da Raul de Tomas bragede bolden i nettet fra 25 meter.

Mere skete der ikke, næste opgave i Champions League er den 23. oktober på udebane mod RB Leipzig, der i aften tabte 0-2 på hjemmebane mod Lyon.

Vend tilbage til listen