Tam indsats stiller Zenit med mikroskopiske chancer i Spanien
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Tam indsats stiller Zenit med mikroskopiske chancer i Spanien

En fornuftig første halvleg blev erstattet af en miserabel anden halvleg. Zenit taber 1-3 hjemme til Villarreal, og står derfor med næsten umulige kort på hånden inden returopgøret i Spanien om en uge.

Sardar Azmoun havde en kæmpe chance for at bringe Zenit i front efter små 25 minutter, da han var alene igennem med keeper Fernandez, men trækket blev for spidst, og sparket gled forbi mål. Efter godt og vel en halv time bragte Villarreal sig foran på et hovedstødsmål af Vicente Iborra tæt foran mål. Men et par minutter senere fik Azmoun rådet bod på afbrænderen, da han styrede Robert Mak's halvsløje skud i mål. 

I anden halvleg tog Villarreal initiativet til sig, og kom fortjent foran 2-1 efter lidt over en times spil, da Gerard Moreno steg til vejrs på Pablo Fornals indlæg. Der skulle ikke gå mere end 10 minutter før den var gal igen, da svagt forsvarsspil gav Morlanes frit skud på kanten af feltet, og dermed stod det 3-1 til gæsterne.

Zenit formåede aldrig at sætte et stort tryk, og Villarreal har en 3-1 sejr at forsvare på Estadio de la Cerámica i næste uge. Zenit derimod skal jagte miraklet.

Se højdepunkter fra opgøret her:

Vend tilbage til listen