
Det blev skotske Celtic som Zenit blev parret med ved dagens UEFA Europa League 16-dels finale lodtrækning i Nyon, Schweiz.
Zenit Skt. Petersborg lægger som det seedede hold ud med en tur til Glasgow, mens returkampen spilles i Skt. Petersborg syv dage efter det første opgør.
Billetsalg til ude-og hjemmebaneopgøret kan findes på Zenits hjemmesider på et senere tidspunkt. Dog står det allerede nu fast, at mindst en sektion vil være lukket i forbindelse med returkampen på Stadion Skt. Petersborg, grundet en straf fra UEFA, efter at nogle Zenit-fans fremviste et upassende banner til den seneste hjemmekamp i UEFA-sammenhæng mod Vardar.