Roberto Mancini er ny cheftræner hos Zenit
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Roberto Mancini er ny cheftræner hos Zenit

Den italienske træner har skrevet under på en 3-årig kontrakt, med en option på yderligere 2-år, hvis Roberto og Zenit skulle blive enige om at forlænge samarbejdet.

Roberto Mancini blev født den 27. november 1964 i Jesi, Italien og i 1996/97 sæsonen blev han kåret som sæsonens spiller i Serie A. Mancini startede sin professionelle karriere i Bologna, hvor han spillede 30 kampe og scorede 9 mål.

Fra 1982 til 1997 spillede han som angriber for Sampdoria, hvor han repræsenterede den Genoa-baserede klub 424 gange, scorede 132 mål og vandt Serie A, fire Coppa Italias og European Cup Winners' Cup. Han vandt også Guerin Sportivo sæsonens spiller prisen to gange.

Mancini fik debut for Italien i maj 1984 i en 2-0 sejr over Canada og fortsatte med at repræsentere Azzurri 36 gange og scorede 4 mål. Med Mancini i holdet tog Italien tredjepladsen i både EM 1988 og VM på hjemmebane i 1990.

I 1997 flyttede Mancini til Lazio, med hvem han vandt sin anden Serie A-titel, to italienske cups, den sidste Cup Winners Cup og UEFA Super Cup. I januar 2001 skiftede den italienske stjerne til Leicester, hvor han tilbragte en måned og sluttede sin karriere som 36-årig

Mancinis træner karriere startede i 2000, hvor han blev assistent for svenske Sven-Goran Eriksson i Lazio, før han skiftede til Fiorentina som cheftræner, hvor han vandt Coppa Italia i sin eneste sæson.

Mancini returnerede til Lazio og tog roret som manager i de næste to år, hvor han igen vandt Coppa Italia. I 2004 blev Roberto cheftræner for Inter, hvor han havde den mest succesfulde tid af sin træner karriere. Under hans ledelse vandt holdet Serie A-titlen tre gange i træk, samt to Coppa Italias og den italienske Super Cup.

I december 2009 blev Mancini cheftræner for Manchester City. I sin første sæson vandt han FA Cuppen, som var klubbens første trofæ i 35 år. I maj 2012 vandt City deres første Premier League-titel og klubbens første ligatitel siden 1968. Et par måneder senere vandt Mancini sit tredje engelske trofæ, F.A. Community Shield.

Fra 2013 til 2014 stod Roberto i spidsen for tyrkiske Galatasaray, hvor han igen vandt den nationale pokalturnering. I november 2014 vendte han tilbage til Italien som cheftræner for Inter, og han nåede at tilbringe to år på San Siro inden han sagde op i august 2016.

Zenit Fodboldklub byder Roberto Mancini velkommen til Skt. Petersborg, og ønsker ham alt det bedste som cheftræner for Sine-Belo-Golubiye.

 Benvenuto Mancini!

Vend tilbage til listen