Forårets første ligasejr i kassen uden problemer
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Forårets første ligasejr i kassen uden problemer

Uden den store slinger i valsen vandt Zenit i aften 2-0 mod Arsenal Tula på Petrovsky. Det betyder nu at hullet op til Spartak Moskva er mindsket til 6 point.

Mircea Lucescu gav chancen til en masse nye drenge i dagens kamp. Faktisk fik hele fire spillere hjemmebane debut i dagens anledning. Andrei Lunev, Ibragim Tsallagov, Branislav Ivanovic og Hernani.


Efter 51 minutters spil fik Artem Dzyuba tildelt sig et straffespark, da han blev revet ned inde i feltet. Domenico Criscito omsatte straffesparket på køligste facon, da han lagde den ind forbi Vladimir Gabulov i Tula-målet.

Bare et par minutter senere scorede Danny sit første mål efter den horrible skade han pådrog sig tilbage i april sidste år. Fremragende et-to spil mellem Giuliano og Dzyuba medførte en åben skudmulighed til anføren. Danny lagde den sikkert over i det lange hjørne. Mere skete der ikke, og Sine-Belo-Golubiyes næste opgave er lørdag 1. april mod Rubin Kazan på udebane. Men først en vinterpause.

Se højdepunkter fra dagens 2-0 sejr nedenunder:

Vend tilbage til listen