Zenit led et smalt nederlag i årets sidste kamp
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Zenit led et smalt nederlag i årets sidste kamp

På en våd og kold aften i Alkmaar, tabte Zenit med cifrene 3-2 til AZ. Zenit vinder dog stadig gruppen klart, imens AZ med dagens sejr sikrer sig videre avancement som 2'er.

Efter 6 minutter kom AZ foran. Rienstra var målscoreren med en flot soloaktion, og en fornuftig afslutning, som Lodygin ikke nåede ud til.

I det 11. minut var Weghorst lige ved at udbygge føringen, da hans afrettede skud gik lige forbi Lodygins mål.

Efter godt og vel 14 minutter havde Zenit sin første store mulighed. Et indlæg fra Zhirkov var Giuliano lige ved at rette i mål. Men AZ-målmanden reddede forsøget. Og blot minuttet efter var Zenit igen tæt på at udligne, Giuliano gled i hans skudforsøg.

Efter en halv times spil havde Russerne en gigantisk mulighed. Endnu en gang Giuliano med afslutningen inde i feltet. Denne gang blev bolden reddet på stregen.

Zenit var helt klart det dominerende hold i første halvleg, efter de første 15 minutter var spillet. Efter en gang powerplay var Anyukov ved at styre den i mål efter 34 minutters spil.

Zhirkov var ved at lave et af sine velkendte ”rates” gennem banen efter 37 minutter. Alt forarbejdet var fremragende, men der kom intet slutprodukt ud af det.

På tersklen til pause kom AZ på 2-0. Et træk ind i banen og en afslutning der via stolpen gik i mål gjorde det til 2-0. Målet blev scoret af Haps.

I det 45. minut ramte AZ stolpen. 2-0 til hjemmeholdet ved halvleg.

Efter 54 minutter var Weghorst lige ved at gøre det til 3-0. Men Lodygin reddede flot. I det 58. minut fik (ja hvem andre end) Giuliano reducered til 2-1. En fremragende pasning af Anyukov tog Giuliano med ind i feltet, og bankede den ind.

Efter en times spil var targetmand Artem Dzyuba millimeter fra at udligne, da han lige præcis ikke fik ram på et indlæg fra Anyukov. I det 68 minut. gjorde AZ det til 3-1, da Tankovic bankede den ind via overligeren fra 25 meter.

Giuliano reducerede endnu en gang for Zenit i det 80. minut da han scorede inde i det lille målfelt. Målet blev senere takseret som selvmål af en AZ-forsvarer der rettede bolden af.

Mere skete der ikke, og dermed går Zenit og AZ videre, som henholdsvis 1'er og 2'er. 

Vend tilbage til listen