Zenit smed tomåls-føring i Makhachkala
Tilføjet | Forfatter Lukas Müller | Kommentarer
Zenit smed tomåls-føring i Makhachkala

To mål af Artem Dzyuba tidligt i første halvleg var ikke nok, da Zenit smed en 2-0 føring ude mod Anzhi. Et straffespark og et afrettet langskud bragte Ørnene tilbage.

Artem Dzyuba scorede to mål tidligt i første halvleg. Men et straffespark til hjemmeholdet, og et afrettet langskud hjalp Anzhi tilbage i kampen. 2-2 sluttede det hele på Anzhi Arena.

Efter bare 6 minutter lagde Shatov en flot bold ind fra venstrekanten, som Dzyuba nemt headede i mål inde i det lille målfelt. Og efter 17 minutter sparkede Shatov et frispark fra venstresiden flat ind i det lille målfelt, og her stod endnu engang Dzyuba, som nemt vippede bolden ind over stregen med indersiden.

Men cirka 10 minutter efter Dzyuba fordoblede Zenits føring, begik Luis Neto et klodset straffespark. Selvom Kerzhakov valgte den rigtige side, havde han ingen chance. Berisha sparkede sikkert reduceringen i nettet.

I anden halvleg, efter lidt over en times spil fik Anzhi udlignet. Witsel mistede bolden på kanten af feltet, og Yannick Boli tog bolden til sig, sparkede mod mål, og fik heldigt bolden afrettet af Criscito på vejen. Den snød Kerzhakov i målet, og udligningen var i hus.

Mere skete der ikke. Zenits næste opgave er på torsdag i Europa League på hjemmebane, mod AZ Alkmaar.


Vend tilbage til listen